Dansk Forening for Klinisk Sexologi
Danish Association for Clinical Sexology
 

Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion
 
Du er her: Forside Om DACS Etiske retningslinier

Etiske retningslinier

Etisk regelsæt

 for NACS-medlemmer,

der arbejder som sexologer

Formålet med disse etiske regler er at definere nogle generelle principper og etablere standarder for professionelle, der arbejder med sexologisk terapi, sexologisk rådgivning, sexologisk undervisning og sexologisk forskning, og at oplyse og beskytte den del af offentligheden, der opsøger deres serviceydelser. Regelsættet erstatter ikke andre etiske kodeks i de organisationer, som sexologen eventuelt er medlem af, men er tænkt som et supplement.

 

Etiske principper

a) Sexologen er ansvarlig for til enhver tid og over for alle klienter at opretholde en høj professionel og menneskelig standard i behandlingen.

b) Sexologen må være bevidst om klientens afhængighed af ham/hende og asymmetrien i det terapeutiske forhold og aldrig på nogen måde udnytte situationen til egne formål.

c) Sexologen skal altid respektere klientens værdighed, autonomi og ultimative ret til selvbestemmelse.

 

Etiske regler

Kompetence

1) Det er sexologens ansvar at vedligeholde sin professionelle kompetence gennem løbende uddannelse, herunder passende supervision, ajourføring med eksisterende standarder og nye udviklinger inden for faget. Sexologen skal erkende egne begrænsninger og være åben over for at henvise klienter til andre terapeuter.

Sexolog-klient forholdet

2) Alle klienter bør behandles med samme professionelle omhu uanset herkomst, status, race, køn, alder, tro, seksuel orientering og handicap.

3) Sexologen må ikke misbruge klient-sexolog forholdet økonomisk, seksuelt, følelsesmæssigt eller på nogen anden måde. Det er ikke acceptabelt for en sexolog at indgå i et seksuelt forhold til en klient. Dette princip gælder også med hensyn til tidligere klienter.

Fysisk kontakt

4) Undersøgelser og terapeutiske procedurer, der indebærer fysisk kontakt, må udelukkende udføres af mennesker, der er specifikt uddannet til at udføre sådanne procedurer, og hensigten med dem og indholdet i dem bør på forhånd tydeliggøres for klienten.

Tavshedspligt

5) Selve eksistensen af et sexolog-klient forhold og al information, der udveksles mellem sexolog og klient, er fortrolig, med mindre noget andet er aftalt mellem sexologen og klienten.

6) Hvis sexologen har nogle personlige, juridiske eller praktiske begrænsninger i sin tavshedspligt, skal disse begrænsninger diskuteres med klienten, inden undersøgelse/terapi påbegyndes eller hurtigst muligt derefter. I de sjældne tilfælde, hvor der er tale om umiddelbar fare for et menneskes liv eller sikkerhed, kan det være tilladeligt for sexologen uden samtykke fra klienten at lave en redegørelse til andre personer eller offentlige myndigheder.

7) I alle andre tilfælde forudsætter en hvilken som helst information om en identificeret klient fra sexologen til private eller professionelle personer eller offentlige myndigheder klientens samtykke, og klienten har ret til at blive bekendt med redegørelsen. Hvis kun den ene part i et klientpar giver sit samtykke til videregivelse af informationer, kan sexologen udelukkende videregive information om den klient, der giver sit samtykke.

8) Sexologen må anerkende den øgede vanskelighed ved at opretholde tavshedspligten i gruppeterapi og diskutere dette med mulige deltagere.

9) Det er sexologens ansvar at sikre, at enhver optegnelse, i hvilken som helst form den måtte have, opbevares utilgængeligt for ikke-autoriserede personer inden for rammerne af adgang til helbredsjournaler.

Hvis der skal bruges lyd- eller billedoptagelser af kliniske sessioner, skal det tydeliggøres, hvad sådanne optagelser tænkes brugt til, således at klienten kan give et oplyst samtykke til optagelsen.

Forskning

10) De grundlæggende principper og retningslinjer for at forbinde forskning, der involverer mennesker, med professionel behandling skal overholdes, sådan som de er fremlagt i World Medical Associations Helsinkideklaration fra 1964 (ændret i 1989) og World Health Organisation 1982.

 

På vegne af NACS’ Etiske Komité

Mai-Brith Bergström-Walan, formand, Sverige                   

Else Munck, Danmark                       

Bente Øgar, Norge

 

Handlinger tilknyttet webside