Hvad kan vores sexologer?
- Alle vores sexologer har en grunduddannelse ud over den kliniske sexologi - som f.eks. psykolog, speciallæge, jordemoder, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver m.v.
- De fleste af vores sexologer har mindst en 3-årig overbygning i klinisk sexologi. Ellers har de tilsvarende uddannelse eller anciennitet.
- De fleste af vores sexologer er autoriserede af Nordic Association of Clinical Sexology (NACS). Dem som ikke er autoriserede - men som alligevel står på listen - er ofte sexologer med en meget høj anciennitet og en anderledes uddannelse end den, som pt. fører til autorisation.
For at blive optaget på den nuværende liste er det dog nu et krav, at man har opnået autorisation igennem NACS.
Vi har pt. to slags sexologer:
- Kliniske sexologer (korrekt titel: Specialist i Klinisk Sexologi)
- Sexologiske rådgivere (korrekt titel: Specialist i Sexologisk Counselling)
Forskellen er primært, at kliniske sexologer er uddannet til at varetage terapi, mens rådgiverne er uddannet til at varetage rådgivning.
Både kliniske sexologer og sexologiske rådgivere kan varetage seksuelle problemer, som f.eks. manglende lyst, for tidlig sædafgang, manglende rejsning osv.
