Dette er en overbygning på Seksualformidleruddannelsen, som har til formål at uddanne den studerende til selvstændigt at udføre sexologisk rådgivning på et professionelt, fagligt og etisk grundlag.
Denne uddannelse er for dig, der allerede har en relevant sundheds- eller socialfaglig baggrund og ønsker at kvalificere dig til at arbejde professionelt med sexologisk rådgivning.
Uddannelsen bygger videre på Basal Klinisk Sexologi og giver dig de teoretiske, praktiske og etiske redskaber til at arbejde selvstændigt med rådgivning om seksualitet i klinisk praksis.
Forløbet er anerkendt af NACS og kan føre til autorisation som specialist i sexologisk rådgivning.
Uddannelsen til Specialist i Sexologisk Rådgivning kvalificerer dig til at arbejde professionelt, selvstændigt og etisk funderet med sexologisk rådgivning. Som rådgiver udvikler du både dine kommunikative, analytiske og relationelle kompetencer, så du kan møde mennesker med seksualitetsrelaterede udfordringer på en fagligt stærk og omsorgsfuld måde.
Rådgiveruddannelsen bygger videre på Seksualformidleruddannelsen, hvor du har opnået den grundlæggende sexologiske viden. I overbygningen skærpes fokus mod den konkrete rådgivningspraksis, og derfor vægtes supervision, træning og klinisk klientarbejde højt. Du arbejder systematisk med at omsætte teori til praksis og udvikler dine færdigheder i at støtte klienter eller patienter i deres seksuelle trivsel.
I denne del af uddannelsen arbejder vi på tredje trin i PLISSIT-modellen, hvor du opnår kompetencer til:
Efter endt uddannelse har du mulighed for at ansøge om autorisation som klinisk sexolog.
Uddannelsen svarer til 30 ECTS og omfatter i alt 840 timer, fordelt på undervisning, supervision, SSA-forløb, selvstudie og klientarbejde.
Start: Oktober 2026
Modul 1 (SSA): København
Øvrige moduler: Dalum Højskole i Odense
Undervisningen foregår med fysisk fremmøde. Der undervises over tre sammenhængende dage pr. modul.
Pris: 89.000 kr.
Depositum: 10.000 kr. betales ved tilmelding.
Restbeløbet opkræves i én samlet betaling.
Bemærk: Det er ikke muligt at betale i rater.
Minimum en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse (f.eks. i medicin, psykologi, sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, pædagogik).
Derudover skal Seksualformidleruddannelsen (eller tilsvarende) være gennemført, medlemskab af DACS samt minimum seks måneders klinisk erfaring.
Optag sker løbende efter først-til-mølle-princippet.
Tilmelding er bindende, når depositummet er betalt.
Uddannelsen er bygget op omkring seks moduler, der kombinerer undervisning, supervision og refleksion. Hvert modul fokuserer på centrale temaer i sexologisk rådgivning.
23. – 25. oktober 2026
Seksuel selverkendelse (SSA*) handler om at være nysgerrig på egen seksualitet; ønsker, grænser, værdier og behov. Når vi forstår os selv bedre, styrkes vores evne til at træffe bevidste valg, indgå i trygge relationer og kommunikere klart.
SSA er en central del af trivsel og et bæredygtigt seksualliv. Det øger selvrespekt, forebygger grænseoverskridelser og skaber større nærvær – både med os selv og andre.
Modulet er en obligatorisk del af uddannelsen hos DACS og udgør et vigtigt fundament for det faglige og personlige arbejde med seksualitet. Det tilbydes også til fagpersoner, der har behov for SSA for at kunne søge autorisation hos NACS.
Uden indsigt i egne normer og blinde vinkler risikerer vi at påvirke det faglige rum utilsigtet. SSA styrker evnen til at arbejde etisk, holde professionelle grænser og møde andre åbent, respektfuldt og fordomsfrit.
Kort sagt: Jo bedre vi kender os selv, desto bedre kan vi være der for andre.
*SSA står for Self Sexual Acknowledgement
8.-10. januar 2027
Dette modul har fokus på den sexologiske samtale som et centralt redskab i det professionelle arbejde med menneskers seksualitet. Gennem undervisning og træning opbygges et solidt fundament for at kunne foretage en kvalificeret og nuanceret sexologisk anamnese – hvor både biologiske, psykologiske og sociale aspekter inddrages.
En grundig anamnese er afgørende for at kunne forstå den enkeltes situation i dybden, identificere relevante problemstillinger og tilrettelægge en etisk og målrettet indsats. Det kræver både faglig viden, metodisk bevidsthed og evnen til at skabe et trygt rum, hvor sensitive emner kan udfoldes med respekt og tydeligt samtykke.
Modulet arbejder med en bred vifte af tematikker, herunder seksuelle samlivsproblemer, seksualitet i forbindelse med sygdom, kønsidentitetsforhold, samt mødet med personer, der har begået – eller er i risiko for at begå – seksualkriminalitet. Derudover berøres seksuelle variationer og afvigelser i et fagligt, ikke-dømmende perspektiv.
Formålet er at styrke deltagernes kompetencer til at føre professionelle, etisk funderede samtaler om seksualitet – med blik for kompleksitet, diversitet og den enkeltes livssituation.
11. – 13. juni 2027
På modul 3 dykker vi ned i de strukturer, der former vores syn på seksualitet. Vi undersøger, hvordan vi som professionelle navigerer etisk i et felt præget af stærke moralske holdninger og samfundsnormer.
Vi definerer sexpositivisme som en faglig ramme, der fremmer handlefrihed og respekt. Du lærer at integrere denne filosofi i din praksis og får konkrete redskaber til at agere etisk forsvarligt, når personlig moral og professionel etik mødes.
Gennem teori og gruppearbejde undersøger vi, hvordan skam blokerer for seksuel trivsel, og hvordan vi støtter klienten i rejsen mod selvaccept. Vi inddrager filmen All of Us Strangers som afsæt for samtaler om ensomhed, traumer og længslen efter forbindelse.
Vi afslutter med et vigtigt fokus på LGBT+ vilkår, herunder:
Modulet ruster dig til at møde alle klienter med en dyb forståelse for de nuancer, der opstår i krydsfeltet mellem seksualitet, identitet og samfund.
17. – 19. september 2027
28. – 30. januar 2028
16. – 18. juni 2028
Modul 6 er uddannelsens kulmination. Det er her, teori og metode smelter sammen med de studerendes egne faglige indsigter, når de afsluttende opgaver fremlægges og forsvares. Dette modul markerer ikke blot afslutningen på et intenst læringsforløb, men også fødslen af en ny årgang professionelle sexologer.
Programmet for modulet er formet af de studerendes egne specialiseringer. Gennem præsentationer af de omfattende skriftlige arbejder – som udgør 20 sider for danske studerende og 25 sider for internationale studerende i tråd med NACS-standarderne – udfolder vi et bredt spektrum af sexologiske emner.
Fokus er her på den praktiske anvendelighed: Hvordan kan de fund og analyser, man har arbejdet med i opgaven, transformeres til konkrete værktøjer i det sexologiske virke? Vi lægger vægt på evnen til at perspektivere sin viden og vise, hvordan man som fagperson kan gøre en forskel for klienter og samfund.
Eksamensdagene fungerer som et levende forum for faglig udveksling. Ved at lytte til hinandens fremlæggelser får de studerende et unikt indblik i mangfoldigheden inden for feltet – fra kliniske problemstillinger til samfundsmæssige diskurser. Det er en tid til refleksion, fejring og konsolidering af det netværk, der skal bære dem videre ud i arbejdslivet.
Modulet afrundes med en fælles markering af de nye certificeringer, hvor vi sender en flok velfunderede og reflekterede fagfolk ud i verden, klar til at løfte den sexologiske dagsorden.
Udfyld formularen, og bliv kontaktet med henblik på en gratis og uforpligtende forsamtale.
Samtalen foregår telefonisk eller virtuelt – alt efter hvad der passer dig bedst – og vi finder i fællesskab et tidspunkt, der passer ind i din kalender.
Du får mulighed for at høre mere om indholdet, kravene og udbyttet af uddannelsen og vurdere, om det er det rette match for dig og dine faglige mål.
DACS er en faglig forening for sundhedsprofessionelle med fokus på klinisk sexologi. Vi arbejder for at styrke sexologisk praksis i Danmark – gennem fællesskab, uddannelse og faglig udvikling.
Nej, DACS-uddannelser betales samlet før opstart.
Vi anbefaler, at du deltager fuldt ud. Ved fravær kontaktes uddannelsesudvalget.
Undervisning, materialer og forplejning – men ikke overnatning.
Der afsluttes med en skriftlig opgave og mundtlig eksamen.
Det afhænger af din arbejdsplads
Tilmeldingen er nu åben, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Husk, at tilmeldingen først er endelig, når depositummet er betalt.
Du tilmelder dig enten ved at sende en motiveret ansøgning i formularen.
Beskriv dit nuværende uddannelsesniveau, herunder din grunduddannelse og videregående uddannelser og hvornår de er gennemført.
Fortæl os også gerne om din motivation for at søge ind på uddannelsen og lidt om, hvad du gerne vil have ud af den.
Endelig må du meget gerne skrive, hvor du har hørt om uddannelsen.